mydata backup
12. april 2019 0 Categories cybertrusler, Ikke-kategoriseret

Backup – er det virkelig så vigtigt?

Forestil dig, at din harddisk går ned, og du mister alt på den… Billeder, dokumenter, personlige oplysninger, kundedata. ALT. Du ville ikke ønske det for din værste fjende, og derfor er backup uundværligt.

I 2017 ramte mere end 44.000 hackerangreb Danmark hver eneste dag. Samlet set blev det til 16.084.426 computere, der blev – eller blev forsøgt – hacket. Det skriver Alt om DATA, og det er et tal, der er værd at have i baghovedet, når du overvejer, om det er nødvendigt at have en backup-plan.

Lav en backup-strategi

Der er flere forskellige muligheder, når det kommer til backup, og hvilken en, der passer dig, afhænger af dine behov. Desværre er der stadig mange, der tror, at en USB-nøgle eller en ekstern harddisk er vejen frem, men det er kun den halve sandhed.

Når du skal lægge en strategi for din backup-løsning, skal du først og fremmest overveje vigtigheden af dine data. Hvor meget har du “råd” til at miste? Skal du have kontinuerlig backup hver dag eller kan du nøjes med at tage backup en gang om ugen og dermed risikere at miste den sidste uges arbejde og filer?

My-Data anbefaler fuld backup

Hos My-Data er vi ikke i tvivl. Uanset om du bruger din computer i privat eller erhvervsmæssig sammenhæng, anbefaler vi, at du tager fuld backup af hele din harddisk med det samme og derfra vælger en automatisk backup-løsning, som opdaterer hele tiden – uden at du selv skal gøre noget.

Med automatisk og online backup, sikrer du, at dine filer opbevares i sikkerhed for it-kriminelle, men det er vigtigt, at du vælger din leverandør med omhu. Alternativt risikerer du, at dine data i skyen bliver hacket samtidig med din computer – og så er du lige vidt.

Husk antivirus!

Backup er din sikkerhed, hvis uheldet er ude, og det er et uundværligt redskab i kampen mod it-kriminelle og computere, der pludselig bryder sammen. Sidstnævnte kan du ikke forebygge, men det kan du med kriminaliteten.

Har du et solidt og effektivt antivirusprogram installeret på din computer, kan du beskytte dig mod de fleste former for it-trusler; malware, APT’er, filløse angreb og enhver anden ondsindet adfærd. Det er nødvendigt i den digitale verden, vi lever i, og med god beskyttelse kan du bevæge dig trygt og sikkert rundt på internettet. 

Vil du vide mere om antivirus, så tag et kig på artiklen her, ring til os på tlf. 60202000 eller send en mail på support@my-data.dk. Det er gratis og ganske uforpligtende at få en snak om de ting, vi kan hjælpe dig med.

Skriv en besked

Din email bliver ikke offentliggjort.