Guide-Gør-backup-lidt-nemmere
9. maj 2019 0 Categories cybertrusler, Ikke-kategoriseret

Guide: Gør backup lidt nemmere

Den massive cybertrussel, der hænger over enhver internetbruger, har gjort det mere aktuelt end nogensinde at tage backup af dokumenter og filer. Er du én af dem, der synes, at det er en smule besværligt, så læs med, og få en række gode råd til at gøre backup lidt lettere.

Backup har altid været vigtigt, men i dag, hvor it-kriminelle hacker forbrugernes computere og holder filerne som gidsler, indtil de har modtaget en løsesum, er det i den grad vigtigt med en god backup-løsning – og det behøver ikke at være kompliceret.

Backup er ikke helt så let som at klø sig i nakken, men vi har samlet tre gode råd til at sikre dine filer på bedst mulig vis.

 

1) Den ideelle løsning

Når det kommer til backup, er der flere forskellige muligheder, og den største sikkerhed får du, hvis du opbevarer dine filer i tre led: På din computers harddisk, på en ekstern harddisk og i skyen. 

Benytter du alle tre muligheder, kan du miste din computer, tilgå dine dokumenter uden internet eller se dit hus blive ramt af en brand uden at miste dine personlige filer.

2) Automatisk backup

At gemme dine filer på en ekstern harddisk, kræver en smule arbejde fra din side, men når det kommer til at opbevare data i skyen, kan du vælge en løsning, der klarer det hele automatisk. Hos My-Data tilbyder vi en backup-løsning, der samtidig fungerer som antivirusprogram, så du også på den måde forebygger hackerangreb. 

3) Lidt er bedre end ingenting

Overvejer du, om du kan nøjes med at tage backup på udvalgte filer, i stedet for at gemme allesammen flere gange på flere forskellige enheder, så er det ikke noget problem. Det er dig, der bestemmer, hvad der er vigtigt at gemme, og hvis du “bare” laver backup på dine vigtigste filer, er du allerede kommet langt.

Forebygger backup hackerangreb?

At du kontinuerligt tager backup af alle dine filer er ikke i sig selv en sikkerhed mod hackerangreb. Til gengæld betyder din backup, at du kan gendanne dine filer og dokumenter fra før angrebet, og dermed undgå at få inficerede filer tilbage på computeren – og så kan du i øvrigt bare ryste på hovedet, hvis du bliver stillet overfor et krav om løsesum.

Skriv en besked

Din email bliver ikke offentliggjort.