My Data telefon svindel
25. August 2020 0 Categories Ikke-kategoriseret

Fup og svindel opkald i stærk stigning

Telefonen kimer endnu engang og en stemme på gebrokken dansk eller engelsk præsenterer sig som en medarbejder fra eksempelvis Microsoft eller Told & Skat. Der er selvfølgeligt tale om svindel.

Fupopkald som disse er i stærk stigning, og corona krisen har betydet at et værktøj som telefonen er blevet et endnu mere oplagt våben for de kriminelle når de udfører fup og svindel.

Her kan du læse om nogen af de mest gængse svindelnumre, og ikke mindst hvordan du håndterer situationen på den bedst mulige måde. Det er naturligvis kun vejledende råd da man altid skal have den sunde fornuft med sig og husk at imens MyData holder dig sikker på computeren kan man stadig blive lokket i fedtefadet over både telefon og/eller på email når svindlerne overbeviser dig til selv, at give tilladelse til eventuelle overførsler eller udlevering af data.

Den påtrængende IT-supporter fra Microsoft.

Får man en IT-supporter fra Microsoft i rørert er det simpelt. Det er helt sikkert snyd og svindel, Microsoft vil aldrig ringe til dig uopfordret.

Der er dog i nyere tid kommet en tilføjelse til dette. Din computer kan nemlig også være en direkte forbindelse til at lokke dig til at ringe til svindlerne istedet. Det er en lidt mere udspekuleret taktik, der først kræver at din computer bliver inficeret med en virus, der låser din maskine og giver en advarsel om at computeren er i fare. De skriver her at du skal skynde dig at ringe til Microsoft support for at løse problemet. Når du så ringer på det pågælndende nummer i god tro, og derefter med stor sansynlighed giver dem adgang til din computer, så kan de i ro og mag stjæle personlige oplysninger, og samtidig vil svindlerne typisk også have et gebyr for at hjælpe dig.

Denne type svindel er for mange svær at genkende inden det er for sent. Det er dog en god ide at have en IT support man kan kontakte hvis man bliver udsat for dette nummer, her er My Data’s kunder selvfølgeligt altid velkommen til at give vores support et opkald på 60 20 2000. Ring aldrig på det nummer der er angivet i denne type advarsler, da det hurtigt kan komme til at koste dig penge.

Den glade medarbejder fra Told & Skat.

Emails har før i tiden været den foretrukne fremgangsmåde for at snuppe folks personlige oplysninger i forbindelse med told og skat svindel. Det har blandt andet været falske mails der udgiver sig for at være fra Told & Skat, og man skal bare lige udfylde sine personlige oplysninger samt kreditkort oplysninger, så er man parat til at få penge retur. De skal bare slettes når man får disse, Told og Skat har din nem konto på lager, så de skal ikke bruge dine oplysninger per mail.

Svindlerne er dog blevet mere kreative med deres fup, og på det seneste er de begyndt at ringe ud til os godtroende danskere for at lokke så mange oplysninger så muligt ud af os. Igen skal man bare lægge på, da Told & Skat aldrig vil ringe uopfordret til dig.

De andre.

Det vil være en større opgave at skulle skrive om alle de fupopkald, der efterhånden florerer på danske telefonnumre. Derfor har vi istedet valgt at komme med et par gode tips til hvordan du bedst kan sikre dig imod svindel.

Bliver du kontaktet på telefonen, og vedrører kaldet noget hvor du føler dig usikker, så kan du gøre følgende.

Bed om et nummer du kan ringe tilbage til for at få bekræftet at opkaldet stammer for en troværdig kilde, dette nummer kan du dobbelt-checke på google. Bed samtidig om en hjemmeside hvor du kan læse om firmaet, her skulle nummeret også fremgå.

Når du tjekker hjemmesiden, så hold øje med om de er e-mærket. E-mærket er en organisation som er blevet stiftet af folk fra Dansk Erhverv, Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk samt andre autoriteter fra dansk erhvervsliv. De har udført et omfattende stykke arbejde med at sikre sig at danske webshops er legale og sikre, og har en hjemmeside deres stempel, så kan du trygt handle med firmaet.

Det er dog kun danske webshops der kan have dette stempel, så hvis du bliver kontaktet på eksempelvis engelsk, så hav som udgangspunkt paraderne oppe inden du kaster dig ud i nogen form for forretning, eller giver vedkommende adgang til dine elektroniske enhder. Når først svindlerne har fat i dine oplysninger kan de nemlig være svære at slippe af med. Til sidst så hav den sunde fornuft med dig. Bliver du tilbudt noget der lyder til at være for godt til at være sandt eller urealistisk farligt, så undersøg gerne hvem vedkommende er før du siger ja til noget, det betaler sig i længden.

Skriv en besked

Din email bliver ikke offentliggjort.