Dagligt dukker der nye sager frem, der omhandler svindel og misbrug af danskernes digitale data. I takt med at vi bruger mere og mere af vores liv online, indsamles der enorme mængder af data, der kan bruges til at forbedre vores hverdag, oplevelser, datasøgninger mm., men alt oftere kommer det frem, at der foregår svindel og misbrug af al denne data som akkumuleres af vores færden på nettet. Whistlebloweren Edward Snowden fortalte i sidste måned i et interview til den britiske avis The Guardian, at kunstig intelligens (AI), i fremtiden vil udgøre den største trussel mod vores personlige sikkerhed.
Edward Snowdon blev kendt, eftersøgt og tvunget i landflygtighed i Rusland, da han fortalte omverdenen om USA’s omfattende overvågning af både landets arvefjender og dets nærmeste allierede – herunder Danmark og danskerne. ”Et overvågningskamera udstyret med kunstig intelligens er ikke blot en enhed, der kan bruges til at optage, men bliver i højere grad en slags automatiseret politibetjent,” siger Snowden. Hans største frygt er, at myndigheder og virksomheder begynder at udlevere data til hinanden, så man kan lave en samlet oversigt og register af alle individer og deres gøren og laden.
Danmark er meget langt fremme i overvågning af borgerne
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og vi er langt fremme indenfor denne form for dataudveksling og datasammenligning. Myndigheder og virksomheder udveksler data, og ofte medvirker borgerene selv til dette uden helt at kende til omfanget af de negative konsekvenser eventuel svindel og misbrug af disse informationer kan have.
”Mit Overblik” er den tidligere borgerlige regerings strategi om en digital platform, hvor den enkelte borger, kan få et samlet overblik over, hvilke mange forskellige oplysninger, myndighederne har om den enkelte dansker, dennes relationer og familie. Dog er der her blot tale om, at man kan danne sig et overblik over, hvilke data, der er indsamlet, man får ikke råderet over sine egne data/ oplysninger og hvad de bruges til. Hvilke informationer indsamles så af statens institutioner? Det gør: dine indtægts- og skatteoplysninger, din sygejournal, diagnoser og sygdomshistorik, dine karakterer og uddannelsesniveau, dit energiforbrug, el, varme, vand, dine eventuelle offentlige ydelser, SU, boligstøtte, kontanthjælp, børnepenge, pension, m.v., dine familieforhold, ægtefælle, børn osv.
Alt i alt kan man altså ret hurtigt danne sig et overblik over, hvem du er ud fra dine relativt mange sensitive oplysninger som udstilles samlet i ”Mit Overblik”. Her er det altså muligt at få et meget præcist overblik over den enkelte borgers ”værdi” og ikke mindst ”sårbarhed.” I de forkerte hænder kan disse data bruges til fup og svindel, i de rigtige kan de bruges til at evaluere borgerne i forhold til for eksempel forsikringer eller pernsionsordninger.
Det var den tidligere regerings plan, at det offentlige skulle dele data med private virksomheder, men angiveligt på en måde, således den enkelte ikke ville kunne identificeres.
Dermed kan det meget vel gå hen at blive sådan, at hvis du fremover ønsker at tegne eksempelvis en forsikring, så vil det måske være et obligatorisk krav fra forsikrings-selskaberne, at du afleverer en udskrift fra ”Mit Overblik”. Dog skal det her slås fast med syvtommer søm, at dataplatformen, ”Mit Overblik”, ikke er oppe at køre endnu, men stadig er på tegnebrættet. Daværende innovationsminister Sophie Løhde (V), udtalte dengang, at ”Mit overblik” skal være en portal og ikke en database: ”Sikkerhed er selvfølgelig helt afgørende. Med ”Mit overblik” er det ikke sådan, at vi fremover kommer til at tage alle borgernes data og så gemme det ét sted.
Vi snakker alene om udstilling af data. Opbevaringen af vores mange forskellige data vil fortsat ligge individuelt ude hos de enkelte myndigheder. Det er selvfølgelig med et sikkerhedsaspekt for øje, at vi træffer den beslutning fremfor at samle og gemme det hele ét sted,” lød det dengang fra ministeren i forbindelse med offentliggørelsen af Digitaliseringsreformen.
Datatilsynet varetager dine interesser
I Danmark er det Datatilsynet, der varetager borgernes rettigheder på området. I øjeblikket føres en principiel sag i Datatilsynet. Sagen vedrører, hvorvidt om det skal det være muligt for en pensionstager at få indsigt i en lægekonsulents vurderinger af pensionstagerens helbred, eller hvorvidt vurderingerne er en del af pensionsselskabets forretningshemmeligheder.
Datatilsynet skal i den nærmeste fremtid tage stilling til dette spørgsmål, efter at en pensionskunde hos Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), har bedt om at få udleveret oplysninger, som JØP har anvendt til at træffe en afgørelse vedrørende en ydelse til kunden. JØP har gjort brancheorganisationen Forsikring & Pension opmærksom på klagesagen hos Datatilsynet, da et udfald til klagerens fordel kan få vidtrækkende betydning for pensions- og forsikringsbranchen og den almindelige forbruger og borger og samfundet i særdeleshed.
Comments